Cecilie er efter sin skilsmisse, sammen med katten Herman, flyttet ud i en lille landsby, hvor hun har lejet et hus tæt på naturen. Det er december, og Cecilie pynter huset op til jul, da Herman en dag stikker af, efter at hendes sure nabo har truet med at aflive katten.

I eftersøgningen efter Herman møder hun Nicolas, der har et smil, som hun ikke kan stå for. Skilsmissens skygge hænger imidlertid stadig over hende og truer med at dræbe den spirende gnist mellem dem.

Bliver Cecilie klar til at tage imod Nicolas’ kærlighed? Og finder hun Herman igen?

Den mørkhårede var ved at fæstne en seddel til væggen med tape.

“Åh, er det dig,” sagde Cecilie, da han vendte sig om mod hende, og Nicolas’ dejlige øjne mødte hendes.

Han smilede ikke som sidst, men slog ud med hånden. “Min kat er blevet væk,” sagde han og fik et trist udtryk i øjnene.

“Også din,” udbrød Cecilie. “Herman forsvandt i går, mens jeg hang julelysene op. Jeg har ledt og ledt, men …” Cecilie lod sin stemme dø ud.

“Det er jeg ked af at høre,” svarede Nicolas. “Gizmo har været væk siden i lørdags. Måske er han blevet lukket inde i et skur.” Nicolas trak på skuldrene. “Hør, jeg ville blive vældig glad, hvis du ville holde udkig efter ham. Han er sort med hvide poter …” Nicolas bankede med pegefingeren på det opslag, han netop havde sat op: En sort kat så på dem med lysende grønne øjne. ”… og hvis jeg skal være helt ærlig, så … savner jeg ham.” Han sendte Cecilie et sårbart smil, og det var, som om Cecilies hjerte smeltede.

“Selvfølgelig vil jeg det,” svarede hun. “Vi kan kigge efter hinandens katte. Herman er hvid og har en grå plet i panden. Det er en krydsning mellem en huskat og en perser, og … nå ja, Herman er en hunkat.” Hun foldede efterlysningen ud og viste den frem.