Hej, jeg hedder Vibeke!

Jeg er forfatter, korrekturlæser og forlægger.

Forfatter og korrekturlæser Vibeke Vestergaard

Foto: Poze Photography

Forfatter med hang til eventyr

Jeg skriver primært indenfor de fantastiske genrer samt romance. I 2017 debuterede jeg med den engelske novelle One Thousand Followers og har desuden fået udgivet en novelle i et online magasin. I foråret 2022 udkom novellen “LoveBUG2” i Science Fictions Cirklens pandemiantologi Exteria, og i efteråret 2022 udkommer julenovellen “En kattens jul” i Baadsgaards Books juleantologi Mit Hjertes Længsel – Kærlig Julehilsen 1.

Kærligheden til litteratur opstod i folkeeventyrene, som jeg støvsugede skolebibliotekets hylder for. Senere fulgte H.C. Andersens eventyr, Bjarne Reuters børnebøger, Jules Vernes klassikere, Richard Adams Kaninbjerget, Edgar Allan Poes dystre mysterier og mesterdetektiven Sherlock Holmes. I dag fylder især fantasy, science fiction og krimier i bogreolen samt naturligvis romanceudgivelserne fra Baadsgaards Books.

Fascinationen af det skrevne ord begyndte lige så tidligt, og min bedste konfirmationsgave var en gul Tippa skrivemaskine, som jeg købte for de penge, jeg fik. Siden tog livet over med job og familie, og skriverierne blev lagt på hylden. I 2015 pressede drømmen om at blive forfatter sig atter på, og i en alder af 48 år begyndte jeg for alvor at skrive igen.

Certificeret korrekturlæser

Jeg tilbyder korrekturlæsning på freelancebasis som en bibeskæftigelse ved siden af mit hovedjob som testkoordinator.

Korrekturlæsning af manuskripter, både slutkorrektur og inden indsendelse til forlag er mit speciale. Det gælder både børne-, ungdoms- og voksenlitteratur.

Med en baggrund som mangeårig professionel tester er jeg kvalitetsbevidst og har sans for detaljer, som jeg gør brug af, når jeg læser korrektur på en tekst.

Jeg har desuden en uddannelse i “Dansk korrekturlæsning – grundlæggende” fra Danske Spogseminarer, 2020.

Romantisk forlægger

Sidst – men ikke mindst – er jeg medejer af Danmarks romanceforlag Baadsgaards Books, hvor vi udgiver bøger, der taler til dit ❤️