A arbejde med synopsis på et nyt skriveprojekt

En novelle på vej

Henover foråret skrev jeg på en helt særlig novelle, der forventes udgivet til efteråret.

Projektets detaljer kan jeg ikke afsløre endnu, men jeg kan dog sige så meget, at den foregår om vinteren, og at det var en speciel oplevelse at redigere den en stegende varm sommerdag.

I skrivende stund ligger novellen til anden runde redigering hos redaktøren.

En anderledes arbejdsproces

Processen op til var lidt speciel, idet jeg efter aftale med forlaget skrev en synopsis, som jeg forelagde redaktionen allerede sidste sommer. Det er ikke en normal fremgangsmåde. De fleste forlag accepterer nemlig ikke synopser, men kun færdige manuskripter.

Redaktionen havde nogle få kommentarer til synopsen, som jeg redigerede og fremsendte igen. Heldigvis blev version to godkendt, og jeg var klar til at gå i gang med at skrive.

Af andre årsager kom der til at gå ret lang tid, inden jeg rent faktisk begyndte at skrive, men nu havde jeg jo synopsen, så det var ikke noget problem, da jeg endelig kom i gang.

FAQ


Hvordan bøjes synopsis?

Spørgsmål: Kære Vibeke, har du ikke bøjet synopsis forkert her i indlægget? Du skriver synopsis i ubestemt form, men synopsen i bestemt form.

Svar: I ubestemt form kan man skrive synopsis eller synopse, men i bestemt form hedder det synopsen og i flertal synopser. Du kan læse mere om ordet i Den Danske Ordbog.

Hvad er en synopsis?

Jeg bliver af og til spurgt om, hvad en synopsis er, når vi taler skønlitteratur. Her får du min definition:

En synopsis er en kort beskrivelse på en eller nogle få sider, der i fortælleform beskriver historien fra start til slut.

Synopsen kan herefter danne grundlag for en egentlig outline. En novelle outlines typisk i scener, og en roman i kapitler.

For den aktuelle novelle, som er et mindre projekt (godt 9.000 ord), havde jeg slået de to ting sammen.

Fordelen ved en synopsis

Under skrivearbejdet havde jeg rigtig meget gavn af, at jeg havde et færdigt overblik over novellens indhold, for det gik som en leg med at få ordene på papir (eller rettere ind i Scrivener, som er det skriveprogram, jeg bruger til at skrive i) . Det var en helt ny og meget positiv oplevelse for mig, for jeg er normalt en ualmindelig langsom skriver.

Man kan dog sagtens arbejde med en synopsis, selvom den ikke skal forelægges et forlag. Du kan f.eks. bruge værktøjet til at få hold på alle tankerne om dit skriveprojekt. Det er primært derfor, jeg skriver en synopsis, inden jeg begynder at skrive for alvor.

Jeg havde mulighed for at bruge forlaget til sparring på synopsen, men du kan også få en forfatterkollega, som du har tillid til, til at læse synopsen igennem og komme med input.

Skal man altid lave en synopsis?

Vi arbejder alle forskelligt, nogle finder på historien, efterhånden som de skriver, andre kan have hele historien og alle detaljer i hovedet, og nogle har gavn af at få hele molevitten på skrift. Jeg er selv en af dem, der har brug for at få historien nedfældet i hovedtræk for at skabe overblik. Jeg arbejder også mere meget effektivt, når jeg ved, hvad jeg skal skrive.

Skal man altid følge en synopsis?

For mig er synopsen altid kun et udgangspunkt. En retningslinje. Skulle der dukke en god ide ide op, så ville det være dumt ikke at udnytte den. Og der dukker altid gode ideer op undervejs i skriveprocessen.

Da jeg første gang lærte at arbejde med plot (på Lene Dybdahls skrivekursus SkriveRejsen), var det svært for mig at afvige fra den plan, jeg havde lavet for historien. Jeg er nemlig sådan en persontype, der kan lide struktur, og struktur skal man følge. Det var et skidt synspunkt at have, for det bremsede mig og fik mig til at holde op med at skrive, når jeg så fik en ide, der ikke passede ind. Med tiden og ikke mindst øvelsen har jeg lært at betragte planen som en rettesnor og ikke det endelig resultat.

Opsummering

Lad os slutte af med at opsummere fordelene ved at arbejde med en synopsis:

  1. Støtte til hukommelsen, når der går lang tid fra ide til udførelse
  2. Få hold på tankerne omkring skriveprojektet
  3. Mere effektiv skriveproces
  4. Mulighed for at få input fra en sparringspartner.

Og endelig er det godt at huske på Eisenhowers ord:

Plans er worthless, but planning is everything.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *